Mads Meldgaard forlader Nordic Tankers
Mads Meldgaard forlader posten som Senior Vice President i Nordic Tankers og CEO i herning shipping, for at vende tilbage til Canada, hvorfra han kom, da han i december 2011 erstattede Lars Vang Christensen som CEO i herning shipping.
”Vi ved det har været en svær beslutning for Mads at tage”, siger CEO i Nordic Tankers, Tommy Thomsen.
”Vi takker Mads for det stærke lederskab han har udvist, og ønsker ham og hans familie det bedste for fremtiden”, siger Tommy Thomsen.
Mads Meldgaard har spillet en afgørende rolle for sammenlægningen af de to af Triton ejede tankrederier, Nordic Tankers og herning shipping.
Kilde: Nordic Tankers