Madrid Maersk størst i sydøstasiasisk havn
APM Terminalen i Tanjung Pelepas havn, PTP i Malaysia blev den første havn i Sydøstasien til at modtage et megafartøj, nemlig Madrid Maersk, ejet af Maersk Line, verdens største containerrederi. Skibet kom fra Yantian i Kina og har Algeciras i Spanien som næste stop.
”Havnen er designet til den nyeste generation af containerskibe og håndterer store mængder. Vi er stolte over at være vært for Madrid Maersk, da ikke mange havne i verden kan håndtere sådanne megafartøjer”, sagde PTP-formanden Datuk Seri Che Khalib Mohamad Noh.
”Strategiske investeringer i udstyr og faciliteter fortsætter progressivt. Vores udstyrsopgraderings- og udvidelsesprogram sikrer, at PTP kan følge de hurtige ændringer i havne- og shippingindustrien og efterfølgende imødekomme kundernes voksende efterspørgsel”,, "tilføjede PTP-formanden.
Madrid Maersk er det første i Maersk Line's serie af anden generation Triple-E-fartøjer. Den nominelle kapacitet er 20.568 TEU, næsten 2.000 mere end den foregående generation. Madrid Maersk er 399 meter lang og har en bredde på 58,6 meter.
Kilde: New Straits Times