Madforgiftning dræber to på polsk skib
To af et polsk skibs officerer er døde, mens yderligere 13 andre besætningsmedlemmer måtte hasteindlægges efter mistanke om et dødbringende tilfælde af madforgiftning på et skib i vestafrikanske farvande.
Euroafrica.
Overstyrmanden og tredje styrmand på fragtskibet Nefryt, der er bygget i 1991, døde, mens 13 andre besætningsmedlemmer blev fløjet med helikopter til et hospital i Abidjan, da skibet lagde til kaj i San Pedros havn i Elfenbenskysten lørdag morgen.
Madforgiftningen ramte mandskabet fredag, efter at skibet, med en rent polsk besætning, var afsejlet fra Elfenbenskysten.
Skibet på 9.500 DWT ejes af Polens Euroafrica Shipping Lines, der har sendt en ny besætning af sted for at overtage skibet.
Kilde: Splash247