Luksusyacht til 735 millioner ruster op
Køberen er død og værftet gået konkurs, derfor ligger en spøgelsesyacht og ruster op i fjordenved den idylliske landsby Vevring i Førdefjord i Norge og skygger for udsigten. Ingen i landsbyen ved, hvem der ejer skroget. Manden, der engang var at købe den, døde af slagtilfælde.
”Vi har en dejlig udsigt, men båden der, kan godt forsvinde. Jeg har hørt rygter om amerikanske ejere og at der er tale om en slags konkurs. For mig er det gammelt og ødelagt, og ikke noget, nogen ønsker. Derfor ligger det her, til nogen gider gøre noget ved det”, siger Robert Landøy fra Vevring.
Prisen for spøgelsesskib i Førdefjord er cirka 735 millioner danske kroner. PJ 801 skulle engang blive til en af de mest luksuriøse og største yachts, der nogensinde er blevet bygget i Norge. Historien startede på et skibsværft i Kvinesdal. Værftet var blevet overtaget af en amerikansk skibsværftsejer i 2008, der ville bygge superyachs.
”Han besluttede da at konstruere en række yachts til opdagelsesrejsende. Disse både var man nødt til at bygge i Norge, fordi det kun var der, der fandtes viden til at bygge sådanne fartøjer”, siger Sigurd Fanuelsen, tidligere administerende direktør for Palmer Johnson Norge.
Arbejdet begyndte på det første fartøj, og de havde fundet en køber til yachten til 735 millioner. En russer, der var blevet en milliardær på juice- og mælkeprodukter.
”Vi havde et møde med ham en tirsdag og om onsdagen fik han et slagtilfælde, og køberen var borte. Planen var at gøre fartøjet færdigt, da der allerede var brugt rigtigt mange penge på det tidspunkt”, siger Fanuelsen.
Siden da har der ikke været flere købere, og i 2012 gik skiftværftet konkurs. Fem år efter at bygningen af yachten startede, stoppede arbejdet og sden har skibet
ligget og ventet på en ejer. Skibet skal flyttet til et værft i Floro. Det håber naboerne snart sker.
Kilde: NRK