Lange ventetider ved Panama Kanalen
KORT NYT: En kombination af stigende trafik og coronaramte ansatte har ført til voksende ventetider ved indsejlingen til Panama Kanalen. Der er mindre forsinkelser for skibe der har reserveret, mens skibe uden reservation risikerer at vente op til 15 dage.
Kanalmyndighederne afviser at der er problemer for skibe med reservation, men siger dog at der i visse tilfælde kan være ventetid for skibe uden reservation.
Stigende amerikansk eksport af naturgas til det asiatiske marked er en af årsagerne til, at trafikken gennem kanalen er vokset.
Redaktionen