Kriegers Flak udbud forsinkes
De endelige udbudsbetingelser for Kriegers Flak havmøllepark er forsinket. Udbudsmaterialet skulle have været offentliggjort i oktober 2015, men Energistyrelsen forventer nu at offentliggøre det endelige udbudsmateriale i midten af november 2015.
Energistyrelsen har prækvalificeret syv selskaber og konsortier til at deltage i udbuddet om den 600 MW store havmøllepark Kriegers Flak i Østersøen. Resultaterne af en række tekniske spørgsmål og undersøgelser har betydet en mindre forsinkelse af det endelige udbudsmateriale.
Energistyrelsen vil gennemføre udbuddet løbet af det næste år. Det forventes, at vinderen af udbuddet skal offentliggøres i december 2016.
Kilde: offshorewind.biz