Kriegers Flak forbindelse forsinkes
I Kriegers Flak Combined Grid Solution-projektet etableres en ny elforbindelse mellem Danmark og Tyskland. Anlægsarbejdet på konverterstationen er blevet forsinket et par måneder, hvilket betyder, at elforbindelsen forventes i drift i maj 2019.
I forbindelse med projektet skal der opføres en dobbelt konverterstation i Bentwisch ved Rostock i Tyskland, fordi de to landes elsystemer ikke svinger i takt. Byggeriet af den hal og servicebygning, der skal huse konverteren, bliver ikke færdig til tiden.
Den specieldesignede konverter med kontrolsystemer og udstyr for højspændingstilslutning er testet og klar til installation som oprindeligt planlagt. De øvrige dele af projektet har hidtil været færdige som planlagt. Offshore-platformen er installeret og søkablerne udlagt.
Energinet.dk