Konference trækker fulde huse
Den internationale shippingkonference Copenhagen International Ballast Water Management Conference, der torsdag løber af stablen i København, har trukket et stort antal internationale shippingfolk til byen.
Miljøminister Ida Auken holdt åbningstalen hvor ministeren understregede vigtigheden af, at politikerne står fast på, at ballastvandkonventionen skal ratificeres så hurtigt som muligt.
”Som politikere må vi gå i spidsen og vise at vi mener det her”, sagde Ida Auken.
I løbet af dagen vil konferencens 160 deltagere blive præsenteret for en lang række indlæg om emner som:
Status på ratifikationsprocessen og flaskehalse Udfordringerne set fra et rederis synsvinkel Risikoen for spredning af fremmede og invasive arter Nødvendigheden af ballastvandbehandling Implementering af ballastvandskonventionen i Europa Status på godkendte behandlingssystemer
Oplægsholdere på konferencen tæller blandt andre:
Bo Cerup-Simonsen, Maersk Maritime Technology Jad Mouawad, Det Norske Veritas Mads S. Thomsen, University of West Australia Stephan Gollasch, GoConsult KAI Trümpler, Federal Maritime & Hydrographic Agency of Germany David Tongue, International Chamber of Shipping
Bag konferencen - der foregår på Hotel Marriott - står Danmarks Rederiforening, Naturstyrelsen og Søfartsstyrelsen.
Redaktionen