Køllægning af den første fregat
Der var mødt mange op til køllægningen af søværnets nye fregat den 2. juni. Udover de få ansatte på værftet, som kunne løsrive sig fra dagens arbejde, så var en del fra Forsvaret mødt op. Alle i uniform eller jakkesæt, men med en solid beskyttelseshjelm.
"Vi lægger en mønt med danskernes nok mest kendte fregat, nemlig fregatten Jylland som motiv. I et håb om, at dette skib må løse de samme opgaver, på samme fundamentale og solide måde som fregatten Jylland gjorde det, og bliver til glæde for både dem som skal bygge og levere, og for dem som skal bruge skibet", sagde general Jesper Helsø i sin tale lige inden han lagde den traditionelle mønt under kølen..
De nye fregatter er kendetegnet ved at have mere ildkraft end noget andet tidligere dansk orlogsskib. Samtidig har de et radarsystem, som med en afsøgningsradius på 400 km kan dække næsten hele Danmark.
"Fregatterne bliver de største enheder med den største kampkraft hidtil i søværnets snart 500-årige historie", siger projektansvarlig kommandørkaptajn Anders Friis.
Anders Friis forklarer, at fregatterne bliver udstyret med multi-missilramper, som giver mulighed for, at der kan affyres mange forskellige missiler alt efter behov. Samtidig er skibene udrustet med et såkaldt Area Air Defence system. Et system som gør det muligt at beskytte et stort område mod angreb fra fly og missiler.
Fregatterne vil som standard blive udrustet med sømålsmissiler, luftforsvarsmissiler og torpedoer. Så der er noget mod både luft, sø og undervandsfjender. Fregatterne er forberedt for montage af en 127mm kanon på fordækket af samme type som er monteret på søværnets nye støtteskibe.
Udover dette vil fregatterne som standard være udrustet med tre kanoner, to 76mm sø- og luftmålskanoner og en 35mmm nærforsvarskanon.
Fregatterne er med deres ca. 138 meter i længden næsten dobbelt så lange som korvetten Olfert Fischer, som de er sat til at afløse. Kurt Skyggelund som er chefdesigner på denne nye unavngivne fregattype er stolt af det nye projekt. Projektet har haft stor bevågenhed internationalt, og er blevet fulgt med stor interesse.
"Fregatten er vokset og har nu næsten samme størrelse som støtteskibene. Den har dermed samme størrelse som destroyers havde for få år tilbage, det er blevet nogle store skibe", siger Kurt Skyggelund.
Da kontrakten på skibene blev underskrevet tilbage i 2006 lød den på tre patruljeskibe. Sådan lød opgaven fra politisk side, men i NATOs regi er patruljebåde dog en langt mindre skibstype. Altså ikke et 138 meter langt krigsskib. For at undgå forvirring har man valgt at omklassificere skibet til fregat, så det passer NATOs betegnelse. Anders Friis forklarer, at Danmark med de nye fregatter vil kunne få en central rolle i fremtidens NATO-missioner.
Den første fregat forventes at blive præsenteret til flådens femhundredeårs jubilæum i august 2010.
Kilde: Søværnets Operative Kommando
