Klage kan bremse mia-forretning i Esbjerg
Danmarks Naturfredningsforening forsøger nu at stoppe den potentielle milliard-forretning på Esbjerg Havn med dekommissionering af rigge fra Nordsøen. DN er bekymret for Vadehavet og har klaget til Miljø- & Fødevareklagenævnet, skriver Jyske Vestkysten.
Esbjerg kan gå glip af mia-forretningen med skrotning af Tyra .
Det er det enorme arbejde med skrotning af i 100-vis af rigge fra Nordsøen, som Esbjerg-virksomheder gerne vil tage del i. Det gælder ikke mindst den kommende nedtagning af Tyrafeltet, der har potentiale til at give masser af aktivitet og arbejdspladser i Esbjerg Havn.
Esbjerg Kommune har godkendt et område til modtageanlæg, der i forvejen er udlagt til kraftværker og tungere industri. Modtageanlægget er ikke omfattet af krav om miljøvurdering. Men selvom naturfredningsforeningen ifølge Jyske Vestkysten erkender, at der i relation til miljøgodkendelsen ikke er noget at komme efter, har de påklaget afgørelsen.
Kilde: Jyske Vestkysten