Kite-sejl testet på fragtskib
Seawing hedder det sidste nye alternative fremdriftssystem, der netop er blevet testet på et transportskib. Et 250 eller 500 kvadratmeter stort kite-sejl bliver sat 200 meter over skibet og hævdes at kunne reducere brændstofforbruget med op til 20 pct.
Bag den nye opfindelse står det franske selskab Airseas, der har testet systemet på ro/ro skibet Ville de Bordeaux under transport af flydele mellem Europa og USA.
“At se systemet i aktion på et kommercielt fartøj er et stolt øjeblik for os og kulminationen på års omhyggeligt udviklingsarbejde,” siger Vincent Bernatets, CEO i Airseas.
Systemet skulle kunne installeres på de fleste skibstyper og fungerer automatisk ved betjening af en enkelt knap, forlyder det.
Kilde: gCaptain.