Kinesere skal fjerne vraget af X-Press Pearl
KORT NYT: Det bliver det kinesiske bjærgningsselskab Shanghai Salvage Company, der skal fjerne vraget af containerskibet X-Press Pearl, der i maj brød i brand og delvist sank ud for Colombo på Sri Lanka. Amerikanske Resolve Marine vil også deltage i arbejdet.
Resolve Marine skal rense skibet, mens Shanghai Salvage Company skal bortskaffe vraget.
Der var 1.486 containere om bord på skibet, da branden brød ud kort efter
at skibet var ankommet til ankreplads ud for Colombo. Flere af containerne indeholdt kemikalier og andre brandfarlige produkter.
X-Press Pearl blev leveret fra Zhoushan Changhong værftet i Kina så sent som februar dette år.
Redaktionen