Julemanden ankommer i fiskekutter
Handels- og Turistforeningen i Gilleleje har nu planlagt årets juleaktiviteter som indebærer, at julemanden ankommer til Gilleleje havn søndag 2. december klokken 13.00. Julemanden plejer at ankomme i fiskekutteren H151, hvilket sandsynligvis også vil være tilfældet i år.
Normalt tager hundredvis af børn og voksne imod julemanden. I denne måned er der kommet mange henvendelser til Turisforeningen - kommer julemanden i havn i år? Derfor gjorde foreningen hvad de kunne, for at få ønsket opfyldt.
Ryttere fra Søborggård Hestecenter er klar til optog gennem byen med kane og 'rensdyr', skriver nordkysten.nu.
Gillelejes juletræ tændes allerede fredag den 30. november som optakt til julemarkedet på Torvet som åbner samme dag klokken 14.
Kilde: nordkysten.nu