Jolle kæntret i Kattegat ud for Grenå
Søværnets Operative Kommando leder tirsdag middag efter to personer i havet ud for Grenå. SOK har en helikopter i luften og redningsfartøjer er ude i farvandet for at søge efter de savnede.
”En jolle er kæntret, og vi eftersøger lige nu personer i havet, oplyser vagthavende officer i Søværnets Operative Kommando til ekstrabladet.dk.
Udrykningen er sket efter en anmeldelse om, at to personer uden redningsvest er kæntret i en jolle.
Alarmen kom kl. 11.00 tirsdag formiddag, og der er endnu ikke mange oplysninger om ulykken.
Kilde: eb.dk