JD-Contractor trækker kabler i Limfjorden
Holstebro-selskabet JD-Contractor har sikret sig en ordre der indebærer, at dykkerselskabet skal trække kabelforbindelser mellem fire nye offshore vindmøller i Nissum Bredning, og fra vindmølleparken i land med et nyudviklet 66kV Cable in Pipe system.
"Vi er stolte af at være en del af Nissum Brednings Vindmøllelaug’s projekt, der introducerer en række innovative og omkostningseffektive løsninger, som kan blive standard for fremtidige offshore havvindmølleprojekter”, siger Rasmus Normann Andersen, CEO for JD-Contractor.
"Vi er glade for at have mulighed for at være den første entreprenør til at installere disse systemer - 66 kV vil være standardspændingen for fremtidige offshore vindmølleparker, og konceptet Cable in Pipes har stort potentiale", siger Rasmus Normann Andersen.
Siemens Gamesa star for leveringen af fire havvindmøller af typen SWT-7.0-154 til vindmølleparken, der således får en samlet kapacitet på 28 MW.
Redaktionen