Issehoved tilbage på sporet
Efter en lang række problemer Har Samsø-Aarhus Expressens færge nu sejlet planmæssigt i næsten en uge. Færgen mellem Aarhus og Samsø har været ramt af problemer næsten konstant siden sidst i juni. Først tirsdag i sidste uge, lige op til Samsø-festivallen, kom den i drift igen.
Issehoved, navngivning 18. juni.
”Det har gået godt i den her uge. Det hele har sejlet som smurt. Bare i dag har vi fire afgange og helt udsolgt”, sagde Knud Werner Petersen fra Samsø-Aarhus Expressen til TV2/oj i går.
Fra den 3. juni og frem til den 28. juni sejlede færgen stort set uden problemer, bortset fra et par mindre forsinkelser, men så løb man ind i en række tekniske vanskeligheder med styresystemet, gearet og en knækket skrueaksel, så man en overgang var i tvivl om den nåede at blive klar inden festivallen, hvor der er mange, der besøger Kattegatøen.
Kilde: Tv2/Østjylland