Iran opretter containerrute til Venezuela
To af verdens politisk og handelsmæssigt isolerede lande, Iran og Venezuela - forsøger nu at nå hinanden via en nyoprettet containerrute. Ruten får i første omgang en begrænset kapacitet på 600 TEU om måneden.
En embedsmand fra Trade Promotion Organization of Iran oplyste søndag, at landet har startet en rute til Venezuela.
Direktøren for TPOI Trade Services Department sagde, at ruten er oprettet af TPOI og Den Islamiske Republik Iran Shipping Lines i fællesskab. Ruten lægger ud med en kapacitet på 600 TEU om måned, men det antal kan blive udbygget.
Kilde: mehrnews.com