IMO-møde om design og udrustning

Hovedpunkter:

 Redningsmidler

 Revision af SPS-koden (Code of Safety for Special Purpose Ships)  Revision af MODU-koden (Code for the Construction and Equipment of Mobile Offshore Drilling Units)  Forslag vedrørende oliejournaler (MEPC.1/Circ. 511 og relevante krav i MARPOL annex I og VI).  Retningslinier for sejlads med åbne vandtætte døre  Definition af Bulk Carrier  Forbud mod anvendelse af asbest  Udvikling af malingsstandarder (korrosionsbeskyttelse) af essentielle skrogstrukturer mv.

Redningsmidler

Underkomitéen nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle arbejde videre med en omfattende række af spørgsmål i relation til redningsmidler.

Det blev blandt andet besluttet at fastsætte retningslinier for, at personer, som ikke er autoriseret af producenten, skal kunne udføre service mv. på redningsmidlerne, såfremt de er autoriseret hertil af flagstaten. Der var ikke fuld enighed om reglerne, idet en række delegationer fandt, at den fastsatte procedure ikke i tilstrækkeligt omfang sikrede et frit marked. På grund af denne uenighed besluttedes det at søge en afklaring i en korrespondancegruppe, og at retningslinierne indtil da skulle anses som midlertidige.

Underkomitéen besluttede også at ændre "gennemsnitsvægten" for personer i redningsbåde mv. Det blev besluttet at fastholde en gennemsnitsvægt på 75 kg på passagerskibe, idet der typisk er både mænd, kvinder og børn om bord, mens grænserne for lastskibe blev forøget til 82,5 kg.

Søsikkerhedskomitéen (MSC) ville nu blive anmodet om at godkende disse ændringer på et kommende møde.

På grund af det meget store antal opgaver arbejdsgruppen om redningsmidler skulle gennemgå, blev det tidligere af Danmark præsenterede spørgsmål om forlænget serviceinterval for redningsflåder udsat til videre drøftelse i en korrespondancegruppe frem til DE 52 med henblik på at indarbejde forslaget i en vejledning.

Det var heller ikke muligt at afslutte drøftelsen om nyt design af redningsbådes onload-release kroge. Disse diskussioner vil derfor også fortsætte i korrespondencegruppen og under næste års møde.

Revision af SPS-koden (Code of Safety for Special Purpose Ships)

DE 51 fortsatte drøftelserne om den reviderede SPS-kode. Siden underkomitéens møde i 2007 (DE 51) havde en korrespondancegruppe arbejdet videre med revisionen. Der var generel opbakning til arbejdet fra korrespondancegruppen.

Danmark havde deltaget aktivt i revisionen og støttede principielt op bag denne. Dog var Danmark betænkelig ved den foreslåede definition af "special personnel". Fra dansk side fandt man definitionen for bred, idet den ville kunne medføre, at personer, som reelt var de-facto passagerer, kunne medtages på skibe omfattet af koden. Dette ville særligt være tilfældet for skoleskibe. Herved ville skibene ikke skulle opfylde de strengere sikkerhedskrav, som ellers gjaldt for passagerskibe.

Danmarks indsigelser førte til ændringer af den omtalte definition, således at der skulle være gennemført en grundlæggende sikkerhedsuddannelse, inden personer kunne tillades at sejle med skibe omfattet af koden. For skoleskibe, ville det tillige være et krav, at uddannelsesforløbet, som fandt sted om bord, skulle sigte mod at kvalificere eleverne til en professionel karriere til søs. Uddannelsesforløbet skulle være godkendt af flagstaten. Selv om denne ændring var et skridt i den rigtige retning, fastholdt Danmark sit forbehold mod denne del af den reviderede kode.

Herudover tog en række lande forbehold for en bestemmelse om, at personale som transporteres til f.eks. off-shore faciliteter altid skulle betragtes som passagerer.

Desuden drøftedes fordele og ulemper ved at gøre koden obligatorisk i forhold til dens gældende status som vejledende. Den reviderede kode ville nu blive fremsendt til MSC's 84. møde i maj 2008 til godkendelse.

Revision af MODU-koden (Code for the Construction and Equipment of Mobile Offshore Drilling Units)

MODU-koden har i en årrække været under revision, og dette arbejde fortsatte under DE51. Hensigten med revisionen er at sikre, at de enkelte bestemmelser gøres tidssvarende og i overensstemmelse med SOLAS. En række områder i koden blev henvist til henholdsvis COMSAR (underkomitéen for radiokommunikation, eftersøgning og søredning) og FP (underkomitéen for brandbeskyttelse) til nærmere granskning. Arbejdet vil fortsætte på næste møde i underkomitéen.

Ændring af retningslinierne for skibe, der opererer i isdækkede farvande i Arktis. Underkomitéen vedtog at påbegynde arbejdet med at revidere de nuværende retningslinier for sejlads i isdækkede farvande i Arktis. Baggrunden var dels, at man ønskede retningslinierne udvidet, så de også kom til at omfatte skibe i Antarktis, dels at man fandt, at retningslinierne burde revideres i overensstemmelse med den almindelige tekniske udvikling. Det gjaldt både de tekniske regler og reglerne for uddannelse og træning af søfolk.

Emnet var særligt aktualiseret af ms. EXPLORER's forlis for nyligt i antarktisk farvand.

På mødet nedsattes en korrespondancegruppe, som skulle behandle spørgsmålet frem til DE 52 i 2009. Danmark vil deltage aktivt i dette arbejde.

Forslag vedrørende oliejournaler (MEPC.1/Circ. 511 og relevante krav i MARPOL annex I og VI).

Danmark fik på miljøkomiteens (MEPC) 55. møde igangsat et arbejde med forslag om præcisering af reglerne for føring af oliejournaler. På DE 50 blev der nedsat en korrespondancegruppe under dansk ledelse til at videreføre dette arbejde.

Underkomitéen besluttede at arbejde videre ved nedsættelse en arbejdsgruppe også under dansk ledelse. Arbejdsgruppens arbejde blev accepteret af underkomitéen, og resultatet fremsendes nu til miljøkomitéen med henblik på godkendelse. Fra dansk side kunne man med tilfredshed konstatere, at resultatet ligger tæt op ad det forslag, Danmark oprindeligt præsenterede. Dermed er der lagt op til, at tidligere uklarheder vedrørende oliejournaler nu præciseres.

Retningslinier for sejlads med åbne vandtætte døre

MSC 83 besluttede under sit møde i København, at DE 51 skulle udarbejde retningslinier for hvornår vandtætte døre kan tillades at være åbne under sejlads. Udgangspunktet var, at dette kun undtagelsesvist skulle være muligt, og kun når det ansås absolut nødvendigt af hensyn til sikkerheden for de personer, som nødvendigvis vil skulle passere sådanne døre under skibets drift. Danmark havde sammen med Norge og Sverige fremsat et forslag til, hvilke elementer, der burde overvejes i forbindelse med sådanne retningsliner.

Der var generel støtte til det skandinaviske papir, og det besluttedes at nedsætte en korrespondancegruppe, som frem til næste møde i underkomitéen skulle udarbejde forslag til sådanne retningslinier.

Definition af Bulk Carrier

På baggrund af bl.a. et papir fra de 27 EU-lande og EU-kommissionen blev drøftelsen om, hvornår et skib kunne betegnes som en "bulk carrier" atter taget op. Denne diskussion har floreret i en række af IMO's organer de seneste år.

Der var ikke umiddelbart enighed om papiret fra de europæiske lande og Kommissionen, hvorfor interesserede delegationer under mødet blev opfordret til at sætte sig sammen med henblik på at udvikle denne definition. Da der dog allerede var nedsat det tilladte antal arbejdsgrupper mv., skulle dette ske på mere uformelle vilkår i form af en "ekspert gruppe".

Det lykkedes ikke de involverede delegationer at opnå enighed om en sådan definition. Dette førte til en meget lang procedurediskussion om, hvorledes resultatet skulle rapporteres til søsikkerhedskomitéen. Men der var enighed om at debatten havde været hensigtsmæssig, og derfor blev diskussionen reflekteret i rapporten til MSC med henblik på en fornyet behandling ved senere lejlighed.

Forbud mod anvendelse af asbest

Underkomitéen besluttede at foreslå en udvidelse af forbudet mod anvendelse af asbest i skibe, således at de hidtidige undtagelser i SOLAS skulle ophæves. Efter forslaget ville al nyinstallation af materialer, der indeholder asbest, således også i forbindelse med reparationsarbejder, blive forbudt. Dette blev begrundet med, at der nu var fremkommet materialer og produkter med alternativer til asbest. Det internationale regelsæt ville dermed på dette punkt blive bragt i bedre overensstemmelse med danske regler og EU regler på området. Søsikkerhedskomitéen vil få forelagt forslaget til godkendelse på MSC 85 med henblik på endelig vedtagelse på MSC 86 i 2009.

Udvikling af malingsstandarder (korrosionsbeskyttelse) af essentielle skrogstrukturer mv.

DE fortsatte drøftelserne om såvel retningslinier som obligatoriske malingsstandarder for ballasttanke mv. i en række skibstyper omfattet af SOLAS. Formålet var at sikre en tilstrækkelig korrosionsbeskyttelse af udsatte dele af skibenes skrogstruktur. På mødet drøftedes:

- retningslinier for vedligehold og reparation af maling (korrosionsbeskyttelse) i ballasttanke i alle skibstyper - retningslinier for korrosionsbeskyttelse af adkomstmidler i ballasttanke - regler for korrosionsbeskyttelse af lasttanke i råolietankskibe.

Det lykkedes at opnå enighed om retningslinierne for vedligehold og reparationsarbejder i ballasttanke i olietankskibe, men dog ikke i andre skibstyper. Det blev derfor vedtaget at fortsætte dette arbejde på næste møde i underkomitéen.

Retningslinierne for korrosionsbeskyttelse af adkomstmidler i ballasttanke blev vedtaget og sendt til komitéen med henblik på godkendelse.

For korrosionsbeskyttelsen af lasttanke i råolietankskibe opnåedes principiel enighed om et udkast til en malingsstandard, men der måtte konstateres en fortsat uenighed på et par essentielle punkter, særligt med hensyn til den foreslåede test-metode for malingssystemer. Det blev derfor besluttet, at der skulle arbejdes videre med den foreslåede standard med henblik på at færdiggøre udkastet på næste møde i underkomitéen således, at det vil være klar til godkendelse på det efterfølgende møde i søsikkerhedskomitéen.

Kilde: Søfartsstyrelsen