IMO generalsekretær opstiller nye mål
IMOs generalsekretær, Koji Sekimizu, peger nu på en række konkrete mål, som IMO vil arbejde for at realisere de kommende år. At sætte en stopper for pirateri og få alle gidsler frigivet topper listen, sammen med ønsket om at halvere antallet af søfolk der årligt mister livet på havet.
I en tale ved starten af et møde i IMOs underkomite for brandbeskyttelse, slog Koji Sekimizu fast, at der har været en mærkbar reduktion i antallet af piratangreb i 2012, men at piraterne fortsat har kontrol med 12 handelsskibe og holder 159 søfolk som gidsler.
”Vi vil arbejde for, at der bliver sat en stopper for pirateriet og at alle gidsler er løsladt. inden 2015”, sagde generalsekretæren.
Et andet mål der står højt på dagsordenen er, at halvere antallet af søfolk der mister livet på havet. Over de sidste fem år har omkring 1.000 søfolk årligt mistet livet på havet. Heraf var omkring 100 fiskere, 400 var ofre for ulykker i nationalt farvand, mens 500 omkom ved ulykker i internationalt farvand..
Målet for IMO er, at antallet af omkomne søfolk skal halveres inden 2015. Det skal bl.a. ske ved at stramme op på sikkerheden om bord på fiskefartøjer, øget fokus på færgesikkerhed og generelle kampagner for sikkerhed til søs.
Kilde: MArEx