IMO åbner anti-pirat center i Mombasa
I den kenyanske havneby Mombasa har IMO åbnet det første af tre planlagte centre til udveksling af information omkring pirateri. De tre centre skal hjælpe med at bekæmpe det voksende pirateri i det Indiske Ocean og Adenbugten.
Det er meningen, at de tre centre skal arbejde tæt sammen med det regionale Maritime Rescue Coordination Centre (MRCC), der opererer 24-timer i døgnet i store dele af det vestlige Indiske Ocean.
De nye centre etableret som led i aftalen “Djibouti Code of Conduct on the Repression of Piracy and Armed Robbery in the Western Indian Ocean and the Gulf of Aden“.
Dette Code of Conduct, der trådte i kraft i 2009, har til formål at styrke samarbejdet i kampen mod pirateri. Det indeholder bestemmelser om oprettelse af de tre informationscentre i Mombasa, Dar es Salaam i Tanzania og Sana'a i Yemen, samt et uddannelsescenter for anti-pirateri enheder i Djibouti. Det opfordrer også stater i regionen til at foretage de nødvendige ændringer i deres lovgivning for at lette arrestation og retsforfølgelse af mistænkte for pirateri.
Centrene vil ifølge IMO sikre koordineret, rettidig og effektiv udveksling af oplysninger, og vil være i stand til at modtage og reagere på indberetninger og anmodninger om oplysninger hele døgnet.
Lande, der vil indberette til centret i Mombasa omfatter Maldiverne, Seychellerne, Mauritius, Kenya og på et senere tidspunkt Somalia.
Kilde: u-landsnyt.dk