Hidtil største havvindsudbud er nu på plads
Staten får delvist en ejerandel på 20 procent.
Foto: Ursula Bach, PensionDanmark
Regeringen har forhandlet danmarkshistoriens største havvindsudbud på plads med en bred kreds af folketingets partier. Udbuddet åbner op for havvindmølle parker med en samlet kapacitets på 9 GW, der kan vokse til 14 GW eller mere, såfremt udbuddet udnyttes maksimalt. Staten får delvist en ejerandel på 20 procent.
”Aftalen gør Danmark grønnere. Når møllerne snurrer, kan vi dække alt vores elforbrug med grøn strøm – endda i et sådant omfang, at vi også kan bidrage til Europas grønne omstilling og forsyningssikkerhed”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Nu er det op til markedet at realisere projekterne, der skal sikre en styrket grøn og sikker energiforsyning og bidrage til at gøre Danmark og Europa fri af fossil energi fra Rusland og andre stater.
”Jeg synes, det er værd at bemærke i den her kæmpe aftale om havvind, at vi samtidig får sat gang i en Havnaturfond. Den her aftale viser, at det at tage hensyn til fisk, pattedyr og natur i havet og den grønne omstilling af samfundet faktisk kan gå hånd i hånd”, siger Signe Munk, klima- og energiordfører for SF.
SF er sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet den kreds af partier, der har indgået aftalen med regeringen.
Aftalen vil bidrage til at gøre Europa mere uafhængigt af f.eks. russisk gas.
Stephanie Lose, fungerende økonomiminister
”Massive mængder grøn strøm er nu endelig på vej. Det er vi glade for. Liberal Alliance har arbejdet for at sætte fart på opstillingen, for den grønne omstillings skyld", siger Steffen W. Frølund, klimaordfører for Liberal Alliance.
De op til 14 GW havvindmøller kan potentielt sikre grøn strøm til mere end 14 mio. danske og europæiske husstande.
”De danske havarealer bliver en motor i den grønne omstilling – ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Den vil bidrage til at gøre Europa mere uafhængigt af f.eks. russisk gas. Endelig sikrer aftalen, at hele samfundet får del i afkastet fra de danske vindressourcer”, siger Stephanie Lose, fungerende økonomiminister.
Fakta:
Danmarks havvindmølleparker har i dag en kapacitet på 2,3 GW. Med de nye udbud, og med allerede planlagte projekter, vil Danmarks havvindskapacitet dermed potentielt kunne mere end syvdobles.
Der indføres en række adgangskrav der skal sikre øget bæredygtighed og social ansvarlighed.
Der afsættes i alt 500 mio. kr. fra Grøn Fond i perioden 2024-2030 til en havnaturfond, som skal bidrage til viden om miljø og natureffekterne af VE-udbygningen på havet og til en omkostningseffektiv genopretning af havnatur og biodiversitet med henblik på at forbedre miljøtilstanden i havet. I det omfang der er merindtægter fra havvindudbuddene ud over det forventede, øremærkes yderligere op til 350 mio. kr. til havnaturfonden.
Størstedelen af havvindmølleparkerne skal være færdigetableret senest ved udgangen af 2030 – havvindmølleparken ved Hesselø skal være etableret senest ved udgangen af 2029.
Eventuel overplanting-kapacitet skal være etableret senest to år, efter minimumskapaciteten skal være færdigetableret.
De 6 GW havvind udbydes uden støtte og med en årlig koncessionsbetaling som betalingsmodel. Det indebærer, at tilbudsgiverne deltager i udbuddene ved at tilbyde en fast årlig koncessionsbetaling til staten over 30 år for retten til at benytte havarealet.
De 6 GW havvind udbydes med et indirekte statsligt medejerskab på 20 pct. Det indebærer, at staten bliver medejer af havvindmølleprojekterne via et statsligt holdingselskab (A/S), som oprettes til formålet.
Det statslige holdingselskab skal drives på et forretningsmæssigt grundlag med henblik på at sikre størst mulig økonomisk værdiskabelse for staten af medejerskabet i havvindprojekterne.
Aftalekredsen er enige om at sikre finansieringen af Energiø Bornholm op til et støtteloft på 17,6 milliarder kroner fordelt over 20 år. Støtteloftet svarer til de forventede danske omkostninger til at etablere selve elhandelsforbindelsen mellem Danmark og Tyskland. Aftalepartierne tror således på, at de tre GW havvind, der indgår i Energiø Bornholm, isoleret set kan opføres uden støtte.
Udbuddets afgøres ved laveste faste pristillæg pr. kilowatt-time, eller størst betaling til staten i form af årlig koncessionsbetaling. Der fastsættes årlige lofter for det faste pristillæg på op til 1,06 mia. kr.
Der afsættes finansiering op til støtteloftet fra tre kilder: skønnede indtægter fra udbuddet af 6 GW 8,7 milliarder kroner, Grøn Fond 4,9 milliarder kroner og det fremtidige råderum 4 milliarder kroner.
