Hempel ansætter bæredygtighedschef
Hempel har en målsætning om at være førende i den globale malingsindustri i forhold til bæredygtighed og strategien, der skal sikre førstepladsen, skal nu udvikles og implementeres af Dorthe Scherling Nielsen, der tiltrådte som Head of Sustainability and Government Affairs i selskabet 1. oktober.
“Jeg er meget glad for at kunne byde en profil som Dorthe velkommen.” siger Katarina Lindström, Group Vice President & Chief Operating Officer i Hempel og fortsætter:
“Hempel er på en spændende bæredygtighedsrejse både internt og eksternt. Vi skal fremadrettet gøre endnu mere for at hjælpe vores kunder med at nå deres bæredygtighedsmål og arbejde endnu mere sammen med myndigheder, den akademiske verden og andre organisationer for at sætte en ambitiøs bæredygtighedsagenda for industrien.”
Dorthe Sherling Nielsen kommer med stor erfaring fra ledende stillinger i bl.a. Vestas, Nike og Bestseller og er ifølge Hempel´s COO “den ideelle profil” til at lede bæredygtighedsudfordringen.
Kilde: Hempel.