Helikopter nødlander i Norge
En Sikorsky S-92 helikopter med 14 mand foretog fredag en nødlanding på en ubemandet platform i Nordsøen. Bristow Helicopters opererer helikopteren og oplyser, at der ikke er nogen tilskadekomne og ingen materiel skade.
Piloterne besluttede at foretage en nødlanding fredag omkring kl. 17, da en advarselslampe i cockpittet begyndt at blinke.
På det tidspunkt havde helikopteren egentlig været på vej fra Stavanger mod den BP-opererede Vallhal platform i Nordsøen for a skifte mandskaber. Men grundet tæt tåge var den vendt og på vej retur til Stavanger.
Da piloterne besluttede sig for at nødlande, var helikopteren omkring 17 sømil fra den ubemandede Yme-platform, som de mente ville være det bedste sted for en nødlanding.
Den forladte platform havde rent faktisk lyset tændt på helikopterdækket, hvilket kan være den afgørende årsag til at nødlandingen gik godt, ifølge Aftenbladet. Sigtbarheden var nemlig meget ringe.
En Sea King redningshelikopter blev sendt fra Stavanger til Yme-platformen for at hente de to piloter og 12 arbejdere. Den landede igen sikkert i Stavanger kl. 1950.
Årsagen til advarsel-lampens aktivering kender man endnu ikke.
Kilde: Offshore Energy 13