Havvindmølle fundamenter krakelerer
Stort set alle mono-pile havmøllefundamenter viser sig nu at rumme en fejlkonstruktion. Fejlen ligger i fastgørelse mellem selve monopile-fundamentet, der er hamret ned i havbunden og et overgangsstykke, som selve tårnet monteres på.
Problemet blev først opdaget på en hollandsk havmøllepark, ejet af Shell og Vattenfall.
"Der er tale om en serie-fejl, man slet ikke har forudset og som kan give enhver ingeniør mareridt. Så vi sendte straks folk ud for at kigge på vore havmølle fundamenter", siger koncerndirektør Niels Bergh-Hansen fra Dong Energy til Ingeniørens netavis, ing.dk.
"Vi kunne desværre konstatere, at problemet er reelt - og værre jo ældre møllerne er - men at der ikke er nogen umiddelbar fare på færde", siger Berg-Hansen.
Dong Energy arbejder nu på at finde en løsning på sine 164 havvindmøller i Danmark og England.
Konkret ligger problemet i en betonforing, som udfylder et 40-90 mm bredt og seks meter dybt mellemrum mellem monopile-fundamentet og det rørformede overgangsstykke til tårnsektionerne. En monopile er et tykt stålrør, der hamres ned i havbunden.
Beton-foringen holder de to dele fast i forhold til hinanden- en såkaldt 'grouted connection' - og støbes efter, at man ved hjælp af donkrafte har rettet overgangsstykket op.
Konstruktionsprincippet er godkendt af Norske Veritas (DNV), men det viser sig altså nu, at de varierende belastninger på vindmøllen giver anledning til, at vedhæftningen mellem monopælen og beton-foringen forsvinder.
Dermed kan overgangsstykket begynde at synke, og vægten af møllen kan komme til at hvile på nogle stål-knæ, som er svejst på indersiden af overgangsstykket - udelukkende til brug i montage-siutationen.
På flere af de havvindmøller, som Dong Energy har kigget på indtil videre, var der allerede kontakt mellem mono-pæl og stålknæ, hvor der burde være omkring 25 mm luft.
De største forskydninger i fundamentet er fundet på Horns Rev 1 havmølleparken, som også er den ældste.
Ifølge koncerndirektør Niels Bergh-Hansen har man tre løsninger i sigte:
Nummer ét er at lade stå til og til gengæld følge udviklingen tæt via et måleprogram.
Løsning nummer to er at sætte et mellemstykke ind mellem monopile-rørets overside og de typisk seks flanger eller knæ, som er svejst på indersiden af overgangsstykket til brug for montagen:
Den tredje - og dyreste - løsning er at montere et leje mellem røret og flangerne. Et leje vil bedre fordele belastningerne mellem de to dele.
"Vi regner med at have lagt os fast på en fælles løsning i løbet af fire til seks måneder. Og alt efter hvilken løsning, vi vælger, vil udgiften for os variere fra 0 og 100 mio. kr. for samtlige 164 havmøller", siger Niels Bergh-Hansen til netavisen.
Havmølleparkerne syd for Lolland og i Øresund hviler på betonfundamenter og er derfor ikke ramt af den omtalte konstruktionsfej
Kilde: ing.dk
