Havnebrand i Yemen stopper nødhjælp
En brand brød lørdag ud i Hodeidahs havn i Yemen. Branden opstod i et lager, hvor der blev opbevaret nødforsyninger. Lageret indeholdt blandt andet madrasser, madlavningsbrændstof og omkring 50 tons mad. Hovedparten af Yemen's import, her iblandt fødevarer og nødhjælp sker via Hodeidah.
”Branden ødelagde enorme mængder brændstof og humanitære hjælpeforsyninger og levnedsmidler”, siger en ansat hos FN’s World Food Programme til Reuters.
Branden antages ifølge nogle havnearbejdere at være startet på grund af en elektrisk kortslutning. Andre mener, at man på grund af uopmærksomhed har overset alarmsignaler og undladt at gennemføre de almindelige foreskrevne kontrolforanstaltninger.
Yemen har været i krigstilstand i over tre år. Mere end 10.000 mennesker er blevet dræbt. Ifølge FN har tre fjerdedele af Yemens 22 millioner civile indbyggere brug for hjælp.Yemen er også ramt af det værst registrerede koleraudbrud i landets historie.
Kilde: Maritime Executive