Havmøller bringer Scanel til Hull
Den danske elvirksomhed, Scanel International, har oprettet sit første faste kontor i Storbritannien i Hull efter store kontrakter med energifirmaer baseret i Humber-regionen. Kontoret bringer Scanels ansatte tættere på fire projekter med blandt andet DONG Energy og Siemens i Storbritannien.
”Vi testede muligheden for et satellitkontor i Billingham, men fandt, at Hull ville være det perfekte sted til vores første faste base, da det er lige ved Humber, kernen i Storbritanniens voksende vindsektor. Det har desuden samme afstand til Lowestoft og havmølleparkerne ved østkysten, Newcastle og Skotland. Vi udfører også arbejde på Hornsea Project One, som er et stort projekt for os, så det er dejligt at være så tæt på”, siger Ove Bolander Johansen, International Key Account Manager - Wind hos Scanel International.
Flytningen og investeringen er blevet støttet af Green Port Growth Programmet, støttet af Regional Growth Fund (RGF). En medarbejder vil først være baseret i Hull, og Scanel International håber at udvide antallet, når flere britiske kontrakter kommer i hus.
Scanel International leverer design og teknik til integrerede elektriske systemer, udstyr, installation, idriftsættelse og service til marine-, offshore-, olie- og gas- og vindindustrien.
Kilde: Offshore Wind