Hapag-Lloyd skruer op for priserne
KORT NYT: Det pressede tyske containerrederi Hapag-Lloyd sætter nu priserne markant op på rederiets ruter fra Østasien, Indien og Mellemøsten til den sydamerikanske østkyst. Det oplyser rederiet i en meddelelse til sine kunder.
Rederiet vil forhøje priserne med 750 dollar pr TEU med virkning fra den 1. september.
Containerrederierne forsøger i øjeblikket at forbedre deres indtægtssituation op til den kommende højsæson på markedet.
Kilde: nordnet.se