Hapag-Lloyd på vej mod børsnotering
KORT NYT: Den lange ventede børsnotering af det tyske containerrederi Hapag-Lloyd kan blive en realitet allerede i år. Det vurderer finansmanden Klaus-Michael Kuehne, der via sit selskab er en af hovedaktionærerne i rederiet.
”Tiden er moden for en børsnotering, og den kan komme allerede i år”, siger Kuehne der ejer en aktiepost på godt 20 procent i containerrederiet.
Det chilenske containerrederi CSAV, hvis flåde er fusionerede ind i Hapag-Lloyd, er hovedaktionær med en ejerandel på 34 procent, mens byen Hamborg ejer 23 procent af containerrederiet, der er verdens femte største.
Kilde: ft.com