Hapag-Lloyd øger kvartalsunderskud
Det tyske containerrederi Hapag- Lloyd havde et skidt første kvartal. Nettounderskuddet blev på 119,1 millioner EUR mod et underskud i samme kvartal sidste år på 93,6 millioner EUR. Regnskabet var dog påvirket af engangsomkostninger i forbindelse med den forestående fusion med Chiles CSAV .
Selskabet mener det er et fornuftigt resultat, når man tager et meget udfordrende marked , fortsat høje brændstofpriser og aggressiv konkurrence i betragtning.
Omsætningen faldt til 1,55 milliarder EUR fra 1,65 milliarder EUR på grund af ”rater under betydeligt pres”. Det skete på trods af en vækst i mængderne på 5,5 procent til 1,4 millioner TEU.
Det lykkedes at reducere transportomkostningerne med 86 millioner EUR til 1,4 mmilliarder EUR , mens andre omkostninger, herunder containerleasing blev skåret ned med 53 millioner EUR.
Bunkeromkostning faldet fra 627 dollar per ton til 595 dollar per ton, men det er stadig for højt et niveau i forhold til de nuværende fragtrater.
Kilde: TradeWinds