Handelsskib beskudt ud for Somalia
Et handelsskib blev den 16. oktober, angrebet i Adenbugten, ud for Somalia, mens det var på vej gennem området ifølge United Kingdom Maritime Trade Operations, UKMTO. Skuddene blev affyret mod det unavngivne skib fra et skiff, der forfulgte fartøjet.
De bevæbnede vagter om bord på besvarede ilden. Det fik banditterne på skiffet til at opgive deres plan om at borde skibet og tage flugten. Skibets kaptajn har overfor UKMTO bekræftet at fartøjet er sikkert. Der er ikke blevet meldt om tilskadekomne blandt besætningen.
UKMTO advarer de fartøjer, der passerer området om at være forsigtige. Antallet af hændelser i regionen har været faldende i den seneste periode, hovedsageligt på grund af tilstedeværelsen af internationale flådestyrker.
Det seneste angreb ved Somalia fandt sted i februar i år, da det Singapore-flagede tankskib MT Leopard Sun blev angrebet, omkring 165 km ud for Somalias centrale kyst. Tre skiffs nærmede sig tankskibet, der blev beskudt af bevæbnede pirater. Sikkerhedsvagter på fartøjet besvarede ilden, forhindrede dem i at gå ombord og fik dem til at afbryde angrebet.
Redaktionen