Hamburg Süd´s ejers sidste skib navngivet
Det blev sidste gang, Oetker-familien kunne stå i spidsen for en Hamburg Süd event, da Dr. August Oetker, formand for Hamburg Süd indtil 1. december, i torsdags sammen med formanden for A.P. Møller - Maersk, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla fejrede navngivningen af Polar Costa Rica i Shanghai.
Dr. August Oetker og Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla ved navngivningen i Shanghai.
Skibet på 3.885 TEU er planlagt til aflevering i efteråret 2018 og et af to søsterskibe, som Hamburg Süd har bestilt på det kinesiske værft.
Den 1. december var det præcis et år siden, at Hamburg Süd formanden annoncerede salget af det næsten 150 år gamle rederi til Maersk-familien efter mere end 80 års ejerskab for et beløb på 3,7 mia. euro.
Ved et fælles pressemøde i Hamborg Süd hovedsæde forsikrede COO i Maersk Line, Søren Toft, at “Hamburg Süd forbliver Hamburg Süd”.
Maersk Line forventer at kunne høste synergier på årligt 350-400 mio. dollar ved købet fra 2019.
Redaktionen.