Hals-Egense færge genoptager sejlads
KORT NYT: Efter at have ligget i havn i to dage på grund af isdannelse, genoptog Hals-Egense-færgen sejladsen fredag morgen. Det sker efter at isen ud for havnene i Limfjorden nu er brudt i flader.
Færgesejladsen blev indstillet onsdag aften ved 20-tiden, efter at færgen et par gange havde siddet fast i isen uden for færgelejet.
Sejladsen er nu genoptaget i normalt omfang.
Kilde: nordjyske.dk
