Go Nordic indsætter 14 ekstra afgange til Norge
Go Nordic Cruiseline indsætter 14 ekstra afgange i januar på København-Oslo ruten efter en markant stigning i danskernes bookinger til skisæsonen 2027.
Foto: Gotlandsbolaget
Rederiet oplyser, at antallet af danske bookinger til januar og februar 2027 ligger 14 pct. over niveauet på samme tidspunkt sidste år.
For at frigøre kapacitet flyttes en del af det planlagte dokophold for Nordic Pearl til november 2027. Skibet tages dog fortsat ud af drift fra 4. til 8. januar til almindelig vedligeholdelse.
“Vi mærker et stigende pres på skisæsonen, så vi har taget det logiske skridt og flyttet en stor del af dokopholdet, så vi kan øge kapaciteten. Konkret betyder det, at vi kan tilbyde 14 ekstra afgange i januar,” siger Kevin Helsinghof, VP Sales & Marketing i Go Nordic Cruiseline.
Ifølge Danmarks Skiforbund tog omkring 570.000 danskere på skiferie i sæsonen 2025/2026. Omkring 350.000 valgte Norge eller Sverige, mens cirka 220.000 rejste til Alperne.
-emte
