Giv dit input om brug af bevæbnede vagter
En forskergruppe fra Syddansk Universitet i Odense lavet en ny international håndbog for brug af og samarbejde med bevæbnede vagter. Nu vil forskerne gerne prøve håndbogen af på rigtige søfolk, som har prøvet at sejle med og indgå i samarbejde bevæbnede vagter.
Forskerne har arbejdet med de juridiske problemstillinger omkring skibes egen beskyttelse mod pirater, terrorister mv. ved brug af bevæbnede vagter. Rederiets, skibsførerens, officerer og besætnings roller, rettigheder og ansvar når det bruges våbenmagt er et "sammenrend" af strafferet, folkeret og kontraktret, som egentlig bedst undgås ved brug af sund fornuft.
Et bredt udsnit af Det Blå Danmark - bl.a. vagtfirmaer, sikkerhedskonsulenter, forsikringsselskaber, enkelte rederier, Danmarks Rederiforening og BIMCO - har sammen med Søfartens Ledere deltaget i arbejdet.
Fredag den 5. december afholder Søfartens Ledere et medlemsmøde i foreningens lokaler i Havnegade i København fra kl. 10:00 - 12:00, hvor det vil være muligt at komme med input til håndbogens konklusioner og anbefalinger.
Har du erfaring fra sejlads i risikoområder med bevæbnede vagter - både fra private firmaer eller leveret af lokale myndigheder, og lyst til at bruge max 2 timer på det arbejde, så kan tilmelding ske senest onsdag den 3. december kl. 12.00 - på mail@soefartens.org eller 33 45 55 65.
Kilde: Søfartens Ledere