Genåbning af Hormuz kræver meget mere end en aftale på fredag
Efter måneder med uro omkring Hormuzstrædet ser USA og Iran nu ud til at være på vej mod en foreløbig aftale, der kan få stor betydning for logistikvirksomheder, energimarkeder og globale forsyningskæder. Men kun hvis den viser sig at være stabil og baseret på afklaret politik.
Løftet om adgang gennem Hormuzstrædet har kun reel værdi, hvis adgangen holder og er stabil. En genåbning, der kun findes på papiret, mens konflikten i regionen fortsætter, vil hverken berolige forsikringsselskaber, skibsredere eller råvarehandlere”, lyder det fra Karin Strom fra Proxima. Foto: 123rf.com.
På fredag forventes landene officielt at underskrive en hensigtserklæring – ’Memorandum of Understanding’ (MoU) - i Schweiz. De præcise vilkår er endnu ikke kendt, men erklæringen skal tilsyneladende lægge op til, at den maritime blokade ophæves inden for 30 dage.
Men ifølge Karin Strom, Vice President i konsulenthuset Proxima, som er en del af Bain & Company, er det for tidligt for rederierne at ånde lettet op. Hun rådgiver virksomheder om supply chain, indkøb og global handelsrisiko fra Proximas kontor i London og arbejder også med danske virksomheder.
Hendes pointe er, at genåbningen af Hormuzstrædet kun har reel betydning, hvis den bliver stabil. Hvis aftalen samtidig hviler på en række uafklarede politiske betingelser, vil det næppe være nok til at berolige markedet.
På papiret ligner det et gennembrud
”På fredag forventes USA og Iran at underskrive en hensigtserklæring, som på papiret ligner et gennembrud. I centrum står en af global skibsfarts vigtigste passager, Hormuzstrædet. Aftalen lægger op til, at den maritime blokade ophæves inden for 30 dage, så sejladsen igen kan normaliseres på en rute, hvor en betydelig del af verdens olie fragtes”, fortæller hun.
Meldingerne udadtil tyder på, at strædet reelt vil være åbent, så snart aftalen er underskrevet. Karin Storm fremhæver dog, at genåbningen i praksis afhænger af forhold, der endnu ikke er faldet på plads.
Aftalen er med andre ord ikke endelig. Den åbner i stedet et vindue på 60 dage, hvor de mest vidtrækkende elementer skal forhandles på plads og gennemføres.
Det gælder blandt andet suspension af sanktionerne mod iransk oliesalg, frigivelse af omkring 24 milliarder dollars i indefrosne iranske midler, fremskridt mod en bredere atomaftale og tilsagn om at indstille israelsk militær aktivitet i Libanon.
Genåbning hviler på usikkert fundament
Kort sagt kræver genåbningen af Hormuzstrædet en bredere afspænding i regionen, og den er langt fra garanteret.
”For energimarkederne og den globale handel er det sagens kerne. Løftet om adgang gennem Hormuzstrædet har kun reel værdi, hvis adgangen holder og er stabil. En genåbning, der kun findes på papiret, mens konflikten i regionen fortsætter, vil hverken berolige forsikringsselskaber, skibsredere eller råvarehandlere”, lyder det fra Karin Strom.
Lige nu er store dele af aftalen stadig uafklarede. Den fulde ordlyd er ikke offentliggjort, de sværeste skridt i gennemførelsen ligger forude, og det politiske landskab i regionen flytter sig fra dag til dag.
Hun påpeger: ”Der er utvivlsomt en mulighed her. Hvis aftalen bliver gennemført, kan den lette presset på et af de mest sårbare punkter i den globale energiforsyning og bane vejen for bredere diplomatiske fremskridt. Men det kræver, at en række betingelser bliver opfyldt, og de rækker langt ud over selve strædet”.
Effekten vil tage uger og måneder
Hvis genåbningen holder, vil den første effekt ifølge Proxima formentlig være et lavere pres på priserne på olie, LNG, fragt og forsikring. Det vil hjælpe importører, producenter, flyselskaber, logistikvirksomheder og alle andre brancher med et højt brændstofforbrug. Men effekten slår sjældent direkte igennem i de reelle forsyningskæder. Lagercyklusser, forsinkelser i shipping, produktionstid på raffinaderier og eksisterende kontrakter betyder, at den operationelle effekt kan tage uger eller længere.
”For forsyningskæderne betyder det, at omkostningerne kan falde langsommere, end overskrifterne giver indtryk af. Samtidig kan virksomheder fortsat være forsigtige med at ændre ruter, selv efter en formel genåbning. Især emballage, råvarer og gødning kan være længe om at falde i pris, og derfor bør virksomheder holde fast i deres nødtiltag lidt endnu”, fortæller Karin Strom og tilføjer:
“Med de positive signaler er det dog tid til at gennemgå, hvilke udbud virksomheder hurtigt kan sende i markedet, når der er sikkerhed for, at Hormuzstrædet reelt er åbent. De virksomheder, der er klar til at handle tidligt, står stærkest. Når markedet vender, kan det give en reel fordel at være blandt de første”.
Just-in-case vil være den nye standard
Hun bliver sekunderet af Peter Sand, der er CEO for fragtanalysehuset Xeneta. Han skriver i et opslag på Linkedin: ”Hvis MoU’en underskrives og den medfører en genåbning af Hormuzstrædet, vil det være godt for den globale økonomi, borgere og virksomheder i lande, der er hårdt ramt af brændstofrationering og prisstigninger, og naturligvis den globale handel og de maritime forsyningskæder”.
Men han maner også til besindighed: Hvis aftalen bliver underskrevet og fulgt op af reelle handlinger, vil det stadig tage måneder, før ’business-as-usual’ når sin ’næste normale’ tilstand – og sandsynligvis en mere permanent fremtidig tilstand, hvor just-in-case-forsyningskæder fortsat kører uden om Hormuzstrædet side om side med den normale søtransport.
”Usikkerheden er dog stadig stor – mange rederier og maritime virksomheder forbereder sig på en positiv udvikling, der kan skabe en mulighed for at ’slippe ud af den Arabiske Golf’. Det tyske rederi Hapag-Lloyd har offentligt meddelt, at de søger at få fire fangne containerskibe ud over weekenden AGW”, skriver Peter Sand.
Men han understreger også, at der vil være mange åbne spørgsmål: Vil vi se en genåbning af Bab el-Mandeb-strædet? Vil brændstoftilgængeligheden ophøre med at være et problem? Vil servicen pålideligheden stige igen? Og vil fragtraterne begynde at falde?
