Gå ombord i fortiden i Helsingør
Historiske Træskibsdage i Helsingør giver i pinsen mulighed for at opleve op imod 120 historie træskibe i Helsingørs Kulturhavn. Der er lagt op til en autentisk maritim oplevelse med tjærelugt, knagende skibsskrog og vind i håret.
Det bliver muligt at gå på opdagelse i de gamle træskibe, få en snak med skipper - eller tage del i de mange aktiviteter på havneområdet: Fra markedsboder, uddannelsesevents til koncerter, familieaktiviteter og madmarked. Samtidigt løber Kulturværftets signaturevent CLICK Festival og Helsingørs Jazzfestival af stablen, så Helsingør vil summe af liv, lover arrangørerne.
Historiske Træskibsdage har tidligere gæstet Hobro, Lemvig og Holbæk og arrangeres i år i et samarbejde mellem Musset for Søfart, Helsingør Havne, Træskibs Sammenslutningen og Legeskibet.
Kilde: Historiske Træskibe