Fuldt blus på de danske klimakedler
Danmarks Rederiforening har udsendt et nyhedsbrev om søfarten og klimaet. Heri gennemgås en del af de bestræbelser på at reducere skibsfartens CO2-udledninger, der lige nu arbejdes på i de danske rederier og i den danske maritime industri.
Nyhedsbrevet indeholder bl.a. én liste over nogle af de mange danske miljøprojekter:
Forbedret energianvendelse fra skibsmotorer, bl.a. ved udnyttelse af spildvarme i udstødningsgas, bedre cylindersmøring og optimering af maskineriet
Reduceret fremdrivningsmodstand for skibenes skrog og propeller bl.a. via slankere skrog-former, silikonebaserede malingstyper, hyppigere rensning af undervandsskrog og ror samt trim-optimering, der sikrer optimal dybgang
Lavere brændstofforbrug via bedre ruteplanlægning og fartreduktion (slowsteaming)
Integration af klima og miljø i alle processer ombord via uddannelse og ISO certificering
Fokus på energiøkonomi og klima ved nybygninger og udvikling af maritim teknologi, bl.a. i projektet Green Ship Of The Future.
Kilde: Danmarks Rederiforening