Franske østers med Roskildesyge
Den smitsomme maveinfektion norovirus er blevet fundet i franske østers i flere danske detailbutikker.
Norovirus, eller Norwalk sygdom, er blevet påvist i franske østers fra pakkedatoerne 3/1-2013 og 7/1-2013. Johnsen på Fisketorvet i København har netop tilbagekaldt varen. Fordi østers ikke tilberedes før de indtages, er der stor fare for at få Roskildesyge når spiser dem.
Symptomerne omfatter opkastning, diarré og ondt i maven. Hos voksne ophører symptomerne normalt efter et par dage, mens det for børn sædvanligvis varer i en uges tid. Symptomerne optræder normalt 1-2 døgn efter, man har indtaget virusen.
Kilde: Food Supply