Fragtskib synker efter kollision (Video)
Det 106 meter lange fragtskib VMF Alita, der ventede på at blive skrottet, er sunket ud for Colon i Panama efter at være blevet påsejlet fredag. Skibet fik betydelige skader på skroget og ligger delvist under vand i havnen. Ingen personer kom til skade.
Screendump fra Youtube.
Det 4.250-DWT, der er bygget i 1986, udviklede en slagside på 45 grader efter kollision med et andet skib og sank herefter. Ifølge Panama Canal Authority har sænkningen af skibet ikke betydning for trafikken til og fra Panamakanalen. Skibe opfordres dog til ekstra opmærksomhed.
Fartøjet, der ejes af Venezuela Feeder Maritime, har ligget for for anker ud for Columbus siden 2014, mens det ventede på at blive solgt til skrotning. Der er ikke rapporteret udslip fra skibet, der lå for anker uden last. Myndighederne har indledt en undersøgelse af årsagen til kollisionen.
I juni sidste år forsøgte en gruppe på fem pirater at kapre VFM Alita, mens det lå for anker. Piraterne blev anholdt kort efter, at de var gået ombord på skibet og overført til Christopher Columbus Senan flådebasen.
Kilde: TradeWinds