Fragtskib solidt plantet på klippegrund
Styrmanden på et 65 meter langt fragtskib var tilsyneladende ikke helt vågen, da han var på vej gennem Väneren i Sverige søndag morgen. Skibet, der er lastet med foder gik hårdt på grund på et klippeskær.
Den svenske kystbevogtning oplyser, at ingen mennesker kom til skade ved ulykken, ligesom der er “lav risiko” for olieudslip. En forundersøgelse er nu igangsat for at afgøre, om der var tale om forsømmelighed, men foreløbig er det uklart, hvad der var årsagen.
“Lige nu er vurderingen, at skibet står hårdt på grund. Vi har et godt samarbejde med både Transportstyrelsen, Sjöfartsverket, Länsstyrelsen og kommunen,” siger redningsleder Mattias Heneborn i en pressemeddelse.
Dykkere fra Kystbevogtningen skal inspicere skroget, inden der tages endelig beslutning om, hvordan og hvornår skibet skal trækkes fri.
Kilde: Sjöfartstidningen