Første Superflexfærge still going strong
Den første af de navnkundige Superflexfærger - tidligere kendt under navnet Superflex Alfa og senere som Difko Nyborg, sejler fortsat vandene tynde, nu mellem den græske ø Korfu og øen Paxos.
Her fik Jørn Andersen, der selv har været skibsfører på Scarlett Lines Superflex Hotel fra 1990 til1993, øje på færgen - og har sendt disse billeder til maritimedanmark.dk.
Jørn Andersen skriver:
Som gammel Superflex-sejler var jeg ikke i tvivl da jeg i det fjerne så ( og ikke mindst hørte) en anløben model anløbe.
Jeg mindes hvordan vi ofte havde problemer med bovportene, især når navigatørerne under oplæring kom for tæt på land-ramperne.
Det problem har grækerne ikke; de har simpelthen pillet portene af.
Trossemanden har de, som det fremgår af billedet, selv med.
Der var stadig præget ‘Nyborg‘ på siden af skibet.
Redaktionen takker Jørn Andersen for de tilsendte billeder, og vi vil gerne opfordre søfolk og andre der arbejder i den maritime verden, til at sende os fotografier, når I passerer motiver der kan have interesse for andre med interesse for skibsfart. Så sørger vi for at bringe fotografierne ud til alle.
M/F Nikolaos
Rute Igoumenitsa - Corfu Bygget i år 1987 Værft North East Shipbuilders, Sunderland, UK (#3001) Ejer Paniya Assinoy Shipping Co. Operatør Ionion Lines Længde 95,0 m Bredde 15,27 m Dybdegående 3,5 m BRT 4.101 Maskineri Cummins Fart 14 kn. Antal passager 268 Antal køjer 0 Antal biler 170 Lanemeter 580 Flag Græsk Tidligere navne Prokopios Fragkos (2003-2007)
Prokopios (2001-2003)
Difko Nyborg (1998-2001)
Difko Nyborg (1990-1998) - Vognmandsruten Superflex Alfa (1987-1990) - Vognmandsruten Tidligere ejere South Cross Investment Inc. (2001-2003) K/S Difko LXXI (2001) K/S Nyborg af 1998 A/S (1998-2001) K/S Difko LXXI (1990-1998) PZ Trading A/S (1987-1990)
Kilde: The Ferry Site