Første store containerskib ombygges til LNG
KORT NYT: MAN Energy Solutions har indgået en kontrakt med det tyske containerrederi Hapag-Lloyd om at ombygge det 15,000 TEU store containerskib MV Sajir til LNG-drift. Containerskibet er det hidtil største der retrofittes til LNG-drift.
Ombygningen sker ved, at den eksisterende fremdrift, en MAN B&W 9S90ME-C motor der forbrænder heavy fuel oil, retrofittes til en dual-fuel MAN B&W ME-GI motor, der både kan køre på heavy fuel oil og LNG.
Ombygningen reducerer CO2-udledningen med 15-20 procent, mens udledningen af svovldioxid reduceres med mere end 90 procent.
Ombygningen af det fem år gamle containerskib ventes at tage 90 dage, og LNG-tanken vil reducere skibets kapacitet med 350 TEU.
Redaktionen