Første olieplatform klar til Grønland
Det skotske olieselskab Cairn Energy har nu fundet den boreplatform, selskabet vil bruge til den første olieefterforskning ved Grønland. Selskabet har lejet boreplatformen Stena Forth, og vil sejle den til Grønland i begyndelsen af foråret 2010 - når alle tilladelser er på plads.
"Vi er begejstrede over at have sikret os en platform, der gør det muligt for os at begynde vores boreprogram i 2010 - et år tidligere end forventet. Vores nye borefartøj tilbyder stor fleksibilitet, og giver os det bedste udgangspunkt ved Grønland", siger Bill Gammel, adm. direktør i Cairn Energy.
Et muligt olieeventyr ved Grønlands vestkyst er kommet et lille skridt nærmere. Det skotske olieselskab Cairn Energy, der er længst fremme med planerne for olieindvending ved Grønland, har nemlig nu lejet en olieplatform, der fra sommeren 2010 skal foretage de første boringer efter olie ud for Disko-bugten i Grønland. Det skriver business.dk-
Boringerne var oprindeligt først planlagt til 2011 - men er nu blevet fremrykket, så den kan begynde allerede i juni 2010. På grund af det hårde vintervejr i Grønland vil borings-sæsonen kun være fra juni til oktober.
Kilde: business.dk