Forsinkelser i Kielerkanalen efter uheld
En stor og to mindre slusekamre er åbne for skibstrafikken ved Brunsbüttel efter, at ROV Subway skibet Alliance forleden ramte den ene store sluseport. Alliance er siden blevet forhalet til Kiel. Skaderne i Brunsbüttel er temmelig omfattende, og der vil sandsynligvis gå flere uger, før slusen igen kan tages i brug.
Der må derfor forventes noget ventetid ved Brunsbüttel. Det gælder især skibe over 125 meter og/eller med en dybgang på mere end 6,5 meter. Der kan være op til en times ventetid ved Brunsbüttel og op til syv timers ventetid ved Kiel-Holtenau.
Kilde: United Canal Agency