Følg med: Første danske satellit sendes op
Kl. 15.56 vil den første danske kommercielle satellit Sternula-1 efter planen blive sendt i kredsløb, når SpaceX Falcon 9 raketten har liftoff fra Cape Canaveral i Florida. Den danske satellit skal være en del af et kommende satellitnetvæk målrettet skibsindustrien.
Du kan læse mere om den danske satellit HER.
Opdatering kl. 17.10: Opsendelsen af Falcon 9 raketten forløb efter planen. Den genbrugelige del af raketten landede som planlagt i Florida og den del af raketten, der indeholder de mange satellitter, der skal sættes i omløb om jorden begyndte at blive frigivet knap en time efter opsendelsen ca. 547 km ude i rummet. Også den danske satellit, Sternula 1, er nu i kredsløb om jorden.
Se eller gense opsendelsen fra Cape Canaveral her.