Flyvragdele hentet op fra havbunden
Søværnets miljøskib Gunnar Seidenfaden bjærgede i går vragdele fra det nedstyrtede F16-fly. Marinehjemmeværnets fartøj LYØ fra Flotille 131 Esbjerg var tilstede, og besætningen blev dermed vidner til, at forvredne og flåede flydele dukkede op nede fra havbunden.
”Vi så dem bjærge en vingedel og noget, der lignede haleroret”, fortæller fartøjsfører for den frivillige besætning på LYØ, premierløjtnant Ole Thomassen.
Besætningen på LYØ var de første på positionen for flystyrtet i tirsdags, og de har bjærget flere små vragrester, som fløde på vandoverfladen samt pilotens redningsflåde. Forsvaret vil have bjærget så mange dele af flyet som muligt, så Flyhavarikommissionen kan analysere, hvad der skete.
Kilde: Marinehjemmeværnet