Flydende kraner skal løfte Femernbroen
Selv om det endnu ikke er besluttet om der skal bygges en bro eller en tunnel over Femern Bælt, er flere af verdens største flydende kraner allerede på tegnebrættet hos Femern Bælt A/S og deres samarbejdspartner, det hollandske designbureau GustoMSC.
"Løftekapacitet i den størrelse, vi får brug for i kombination med begrænset dybgang, findes ikke på verdensmarkedet i dag, hverken til at leje eller købe. Derfor må vi tænke i nye baner", siger Henrik Christensen, der er projektchef for broløsningen i Femern Bælt til Ingeniøren.
Ender man med øjeblikkets foretrukne løsning, skråstagsbroen, skal 66 bropiller, 66 brofundamenter og 68 brodragere, der hver vejer op til 15.000 ton, løftes. Det kræver muskler betydeligt ud over steroidklassen.
Selskabet har bedt hollænderne om at analysere behovet for massiv løftekraft og designe et koncept for kæmpekranerne. Et af kravene er, at kranerne skal kunne sejle helt ind under land og stadig løfte de tunge elementer. Derfor arbejder man ud fra en dybgang på cirka 4,5 meter, det samme som Svanen, der blev brugt både på Storebælt og Øresund.
"Svanen, som den er i dag, har ikke tilstrækkelig løftekapacitet, så der ville man skulle bruge to kraner. Og så er den i øvrigt ikke tilstrækkelig høj. Men at manøvrere med to så store kraner i et samlet løft er ikke ukompliceret. Derfor kigger vi også på helt andre løsninger", siger Henrik Christensen.
En af dem er et såkaldt lift-leg, der er et hejsesystem, hvor brodrageren løftes fra en pram via fire lodretstående løfteben. Fordelen er stor styrke og stabile løft, mens ulemperne blandt andet er størrelsen, især ved de kystnære løft og en kompliceret håndtering af bropiller og brofundamenter.
Kilde: Ingeniøren
