Fiskere føler sig presset af overvågning
En ny rapport om de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af, at de danske myndigheder har indført obligatorisk kameraovervågning af bundtrawlfiskeriet i Kattegat, konkluderer at fiskerne føler sig chikanerede, stressede og magtesløse.
Arkivfoto.
I rapporten hedder det bl.a., at fiskerne opfatter den måde de er blevet behandlet på
som chikane. De har svært at forstå, hvorfor regeringen skaber en unfair konkurrence i fiskeriet med naboflåderne, ved ensidigt at indføre denne EU-forordning, som endnu ikke er vedtaget, i Danmark.
Fiskerne har svært ved at se nytten af overvågningen i forhold til torskebestanden (små mængder bifangst) og gentager misforholdet mellem den elektroniske og fysiske kontrol. De forventede lempelser i den fysiske kontrol synes udeblevet.
Ifølge rapporten har kameraer indflydelse på arbejdsforholdene om bord. Fiskere føler sig stressede, magtesløse og bange for deres professionelle fremtid. De har mistet tilliden til regeringen, en tillid som er en vigtig bestanddel af den sociale kapital i Norden.
Kameraerne har påvirket fiskernes sundhed og trivsel. Flere har forladt fiskeriet angiveligt på grund af overvågningen, og de risici det medfører i form af sanktioner.
Projektet er gennemført af Eva Roth, Lektor Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet, og undersøgelsen er initieret af en henvendelse fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.
Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd