Fiskere fik en sur søløve i nettet
Det er ikke altid lige nemt at skaffe føden som fisker. Det fandt nogle russiske fiskere ud af, da de fik en særdeles hidsig søløve i nettet. Først måtte de skære garnet i stykker for at befri dyret, hvorefter søløven straks angreb en af fiskerne og kort efter skibshunden.
I stedet for stille og roligt at mæske sig i de fisk, der også kom ud af garnet og stille og roligt hoppe i vandet, gik den velvoksne søløve til angreb og greb med sit store gab fat i den nærmeste sømand og kylede ham derefter hen af dækket.
Da skibets hund, sammen med mandskabet, forsøgte at få søløven til at vende tilbage til sit rette element, fik den også lige at vide på en barsk måde, at det skulle den slet ikke blande sig i.
Til sidst lykkedes det dog i fællesskab fiskerne, at få søløven til at fortrække ved at tage skibets brandslanger i brug.
Redaktionen