Finnlines køber to nye færger
Det finske rederi Finnlines har indgået en købsaftale om at købe to ro/ro-skibe, der bliver sat ind i rederiets Nordsø-linjeservice i slutningen af året. Finnlines har ikke offentliggjort navnet på sælger eller på købsprisen.
Skibene er sandsynligvis ment som erstatning for MS Finnhansa og MS Finnsailor, der blev solgt for nylig angiveligt på grund af overkapacitet, og fordi det nye svovldirektiv gjorde skibene urentable.
Finnlines skriver i sin meddelelse, at de nye ro/ro-skibe vil betyde, at Finnlines’ linjeservice bliver styrket på langt sigt.
Kilde: Finnlines/World Maritime News